Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De næste i salgskøen: Her er de 6 spillere Solskjær nu ønsker solgt

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.01.2021 Kl. 07:34
Manchester United solgte onsdag Timothy Fosu-Mensah, og han ventes at få følgeskab af mindst fem spillere mere over de næste to transfervinduer.

Under Ole Gunnar Solskjær har Manchester United muget ud i truppen og skåret spillere som Alexis Sanchez, Ashley Young, Matteo Darmian, Chris Smalling og Romelu Lukaku forlade klubben permanent.

Onsdag var det så Timothy Fosu-Mensahs tur til at tage afsked med Old Trafford, og salget af den hollandske forsvarer til Bayer Leverkusen varslede startskuddet til anden bølge af Manchester United-spillersalg. Det skriver The Telegraph.

Solskjær har ikke gjort det til nogen hemmelighed, at Marcos Rojo og Sergio Romero er til salg i dette transfervindue, men skulle det ikke lykkes den argentinske duo at finde ny klub denne måned, har de kontraktudløb til sommer og forlader senest klubben der.

Jesse Lingard er i øjeblikket i diskussioner med Nice om et muligt lejeophold. Manchester United har dog ikke besluttet, om man vil lade den 28-årige midtbanespiller udleje, men der er store chancer for, at man til sommer opfordrer ham til at finde sig en ny klub.

Det samme gælder Phil Jones. Den "glemte" forsvarer har ikke spillet for The Red Devils i et år nu, men hans løn på £120.000 om ugen gør det besværligt at finde en interesseret klub, som faktisk har råd til ham.

Ved at udleje Diogo Dalot og Andreas Pereira i sommertransfervinduet sendte Solskjær også et signal om, at han ikke havde brug for dem. Det har umiddelbart ikke ændret sig, og Manchester United ventes at forsøge at finde permanente købere til dem begge om en fem måneders tid.

 

 

Annonce