De kommenterer Liverpool – Manchester United
Det er nu blevet afsløret af Viaplay, hvem der skal kommentere weekendens storkamp mellem Liverpool og Manchester United.
Søndag eftermiddag gælder det en af de største og mest imødesete opgør i Premier League-sæsonen, når Rúben Amorims mandskab gæster Anfield.
Det er Englands to største klubber, der tørner sammen, og det sker på et tidspunkt, hvor ingen af klubberne er særlig godt kørende.
Inden landsholdspausen tabte Liverpool tre kampe på stribe, mens Manchester United godt nok vandt den seneste kamp. De Røde Djævle har dog ikke fået en god sæsonstart.
De kommenterer kampen
Der er kampstart klokken 17.30 på Anfield, og allerede fra 16.30 er der optakt til opgøret på Viaplay og See.
Viaplay har på sin hjemmeside afsløret, at det bliver Niels Christian Frederiksen og Per Frimann, som skal kommentere kampen fra Anfield.
Hovedkommentator Niels Christian Frederiksen har for vane at kommentere den største Premier League-kamp hver runde, og Per Frimann har som ekspert også ofte store kampe i den bedste engelske række.
Det er to yderst erfarne herrer, der får fornøjelsen af søndagens storkamp, som der ses frem til med stor spænding i de engelske medier og fankredse i disse dage.
Fik du læst?
Chokerende regel på vej til Premier League – nu skal klubberne bestemme
Stjerne i Dubai: Mine børn skal ikke vokse op i England
En tidligere Premier League-stjerne har gjort det klart, at han ikke ønsker at se sine børn vokse op i England efter at være rykket til Dubai.
Det er Jonjo Shelvey, som for nuværende spiller for Arabian Falcons i den tredjebedste række i De Forenede Arabiske Emirater.
Han rykkede til landet efter et kort ophold i The Championship sidste år, og han taler nu åbent om, hvor begejstret han er for at have forladt England.
Fodboldtilværelsen i Dubai er ikke en, der giver ham en masse millioner på kontoen, men han føler sig langt mere tryg end, han ville have gjort i England.
London er mindre trygt end Dubai
– Jeg er bare på et stadie nu, hvor jeg vil nyde at spille fodbold. Det handler om at vågne op, nyde hvad jeg laver og tilbringe tid med min familie.
– Hvis jeg skal være ærlig, ønskede jeg ikke, at mine børn vokser op i England. Vi er heldige, at vi har levet i et godt område af Storbritannien, men der hvor jeg oprindeligt kommer fra, kan man ikke have fede ting.
– Jeg ville aldrig bære et ur i London længere. Man kan ikke have sin telefon fremme i London, hvis du spørger mig, siger Jonjo Shelvey til BBC.
Den 33-årige midtbanespiller, der i flere år var en stor profil i Premier League og opnåede seks landskampe for England, har tre børn.
Fik du læst?
Landstræner fyret efter chokerende nederlag til Færøerne


















