- De Gea spiste for mange tacos
David De Gea har efterhånden etableret sig som førstemålmand hos Manchester United, men det har ikke altid været lutter lagkage med den spanske målmand, der ifølge tidligere målmandstræner Eric Steele spiste for mange tacos, og var for doven til at lære engelsk.
Gennem sin tid i Manchester United, har der været megen diskussion omkring keeperen David De Gea, og specielt hans start i klubben vakte stor utilfredshed blandt fansene og kritikerne. Ifølge den nu tidligere målmandstræner i Manchester United, Eric Steele, var der dog en ganske god grund til dette.
– Han havde problemer med sin livsstil, forklarer han i et interview med magasinet United We Stand.
– Han sov to eller tre gange om dagen, han spiste aftensmad alt for sent på aftenen, og han spiste for mange tacos.
– Vi pressede ham til at drikke proteindrikke direkte efter træning. Vi blev næsten nødt til at tvinge ham. Derudover havde vi ham tit med i træningslokalet, og han hadede det. De går ikke meget op i træningslokalet i Spanien, men vi blev nødt til at opbygge hans styrke, fortsætter Steele, og meddeler yderligere, at spanieren heller ikke viste mig interesse i at lære engelsk:
– Vi blev jo nødt til at kunne kommunikere med hinanden, selvom det også var basisk.
– Men David var meget doven i sin tilgang til at lære engelsk, så jeg lærte ham det, og blev ved med at presse ham til at arbejde med sit engelsk.
David De Gea har været i Manchester United siden 2011, og er efter en stærk sæson i fjor, blevet rygtet hjem til Spanien, hvor de to spanske giganter Real Madrid og FC Barcelona begge skulle være interesserede.