Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Gea: Jeg har aldrig følt mig bedre end nu

Af Jeppe Augustsen
25.09.2020 Kl. 11:01
David De Gea føler sig på toppen af sin karriere og vil vinde trofæer med Manchester United.

Konkurrencen på målmandsposten i Manchester United er blevet hård.

Dean Henderson er vendt tilbage fra sit lejeophold i Sheffield United og skal give David De Gea kamp til stregen.

Den spanske målmand vogtede målet i første kamp, og han føler sig på toppen.

– Jeg har spillet meget siden jeg var ung, men lige nu har jeg aldrig følt mig bedre, end jeg har gjort hele min karriere, siger David De Gea til klubbens hjemmeside.

– Jeg føler mig virkelig ovenpå og er meget positiv, hvilket er vigtigt for mig. Nu skal vi tilbage til at vinde kampe og vinde trofæer. Det er det vigtigste, lyder det fra spanieren.

Annonce