De Gea: Jeg er meget glad i Manchester United
David De Gea var hovedpersonen i en af de største transfersagaer i sommerens transfervindue, der varede frem til sidste sekund.
Manchester United og Real Madrid blev enige om en pris på den spanske keeper, men det lykkedes ikke at færdiggøre papirarbejdet i tide, og derfor blev handlen ikke en realitet.
I stedet skrev han under på en kontraktforlængelse med De Røde Djævle, og han glæder sig over at være i Manchester United.
– På det tidspunkt følte jeg, at det var det bedste for mig at forlænge min kontrakt. Jeg er meget glad nu. Jeg er i en af de største klubber i verden, hvor jeg er elsket af fansene, siger De Gea til ESPN Deportes.
Manchester United-keeperen taler også om den fejlslåede transfer til Real Madrid, som han ikke vil tænke på mere.
– Ingen skuffede mig. Disse ting sker bare i fodbold. Jeg ser fremad, og jeg er meget glad nu, slutter han.