AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
11:06:2019 15:42
De Gea er blevet vraget på det spanske landshold - Kepa er nyt førstevalg

Kepa Arrizbalaga er det nye førstevalg på det spanske landshold, og det er gået ud over David Gea, men kampen er ikke slut for Manchester United-målmanden.


Gennem længere tid har David De Gea været udsat for stor kritik på baggrund af sine præstationer i den spanske landsholdstrøje, og nu er Manchester United-målmanden blevet henvist til bænken, men det skyldes i høj grad også, at en konkurrent har vist storform.

I slutningen af sæsonen har Kepa Arrizabalaga, som sidste sommer blev verdens dyreste målmand, leveret store præstationer for Chelsea, og det er nu blevet belønnet med en forfremmelse på det spanske landshold.

Han er startet på banen i de seneste tre kampe, og den spanske assistenttræner forklarer beslutningen med den flotte sæsonafslutning af Chelsea-profilen. Han slår dog samtidig også fast, at David De Gea ikke skal opgive håbet om at tage pladsen tilbage.

- Vi synes ikke, at De Geas periode med Spanien er forbi. Men Kepa har haft en utrolig sæsonafslutning – Europa League-triumfator i kraft af gode præstationer. I øjeblikket mener vi, at Kepa kan hjælpe os på en bedre måde, fortæller Robert Moreno ifølge Goal.  

- Konkurrencen er i gang. Når man får noget let, bliver man afslappet, og det er ikke godt. Konkurrenceevne i målet er også godt.

Den 24-årige Kepa Arrizabalaga er indtil videre kun noteret for seks landskampe, men han kan formentlig se frem til at have mange flere i sigte.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED