Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Gea: "Det bedste, der er sket i dag, er at sæsonen er slut"

Af Emil Plovgaard
22.05.2022 Kl. 17:23
United-keeperren vil glemme denne sæson hurtigst muligt.

David de Gea og Manchester United må i den kommende sæson nøjes med Europa League-fodbold.

Søndag tabte De Røde Djævle med 0-1 til Crystal Palace. Heldigvis, for Manchester United, vandt West Ham ikke sin kamp mod Brighton, og derfor blev det ikke til Conference League.

Sæsonen er lige til glemmebogen, mener David de Gea.

– Jeg vil gerne glemme denne sæson og være 100 procent klar til næste sæson og være positiv. Det har været en forfærdelig, dårlig sæson på alle måder, og det har været meget hårdt. Det er tid til at hvile sig og forberede til den næste sæson, fortæller den spanske keeper efter kampen ifølge BBC Sport.

– De, der ønsker at blive i klubben, kan blive. De, der ønsker at forlade klubben, forlader den. Man er ikke nødt til at blive her.

– Den bedste ting, der er sket i dag, er at sæsonen er slut, lyder det blandt andet fra David de Gea.

Annonce