De fem første nominerede til Ballon d'Or: Én Premier League-stjerne iblandt
De seneste ni år har Lionel Messi og Cristiano Ronaldo fordelt Ballon d'Or-priserne mellem sig, og de to verdensstjerner er også blandt favoritterne til at løbe med prisen igen i år.
France Football, som står for prisuddelingen, har netop løftet sløret for de fem første spillere, som er nominerede til prisen som verdens bedste fodboldspiller i 2017. I alt skal 30 spillere nomineres – og det sker løbende i dag.
Blandt de første fem spillere er Chelseas franske landsholdsspiller, N'Golo Kanté, som har været en stor profil for de engelske mestre, siden han skiftede til klubben fra Leicester sidste sommer.
De fem første nominerede:
Neymar (Paris Saint-Germain)
Luka Modric (Real Madrid)
Paulo Dybala (Juventus)
Marcelo (Real Madrid)
N'Golo Kanté (Chelsea)