Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De er enige: Her får Patrick Dorgu debut

Af Mikkel Wittorff Hollmann
06.02.2025 Kl. 06:17

Patrick Dorgu er ny mand i Manchester United.

På en af transfervinduets sidste dage blev danskeren således præsenteret på Old Trafford.

Det betyder, at det fremover er i Premier League, at Dorgu skal slå sine folder, og ikke i Serie A, hvor han ellers har imponeret stort i de seneste sæsoner.

Men hvornår får den danske landsholdsback sin debut for Manchester United?

Det er der flere medier, der lader til at være enige om. Her lyder det, at det gør han allerede på fredag, når Manchester United får besøg af Leicester i FA Cuppen.

Eksempelvis har Yahoo Sports lavet en forventet startopstilling, hvor det er den 20-årige dansker, der er at finde på Manchester Uniteds ene wingback.

– Rúben Amorim kan give debut til Patrick Dorgu i denne kamp, lyder det.

Også i Sporting News’ forventede startopstilling er det Patrick Dorgu, der starter på Manchester Uniteds ene wingback.

– Amorim kan give debut til den nye signing Patrick Dorgu, der blev præsenteret for fansene på Old Trafford forud for nederlaget til Palace (Crystal, red.), lyder det.

Patrick Dorgus kontrakt med Manchester United løber frem til sommeren 2030.

Læs også: Melder ud: Manchester United vil hente Højlund-afløser

Efter mødet med Leicester er det Tottenham, der er Manchester Uniteds næste modstander.

Den 16. februar drager Rúben Amorims mandskab således til Tottenham Hotspur Stadium i Premier League-regi.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce