De engelske storklubber donerer til flygtninge
En borgerkrig i Syrien har medført, at over fire millioner er flygtet fra landet til diverse lande rundt omkring i Europa. Flere tusinde har bl.a. søgt tilflugt til Danmark.
De engelske storklubber melder sig nu også på banen og vil hjælpe de syriske flygtninge vha. donationer.
Daily Mirror skriver, at de fire engelske Champions League-klubber – dvs. Arsenal, Chelsesa, Manchester City og Manchester United – vil donere €1 for hver billet man sælger til deres første hjemmekamp i Champions League. Aftalen er allerede blevet skrevet under.
Ifølge Daily Mirror ønsker de engelske hold, der deltager i Europa League, også at lave samme aftale, men den er endnu ikke på plads.
Arsenal har i længere tid doneret til de syriske flygtninge og har siden 2012 doneret fire millioner.