Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Bruynes besked til United: Vi kommer til at spille høj musik

06.04.2018 Kl. 22:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter Manchester-derbyet den 10. december opstod der tumult i området omkring omklædningsrummene mellem spillere og trænere fra de to rivaler. Mikel Arteta fik en flænge ved øjet, mens der blev kastet vand og mælk efter José Mourinho.

Det skulle være Manchester Uniteds manager José Mourinho, der startede balladen. Han gik hen til Manchester Citys omklædningsrum og bad dem skrue ned for musikken. Mourinho efterlyste respekt fra City-spillerne, der spillede ''provokerende højt'' og åbnede døren op til deres omklædningsrum ofte.

Nu skal holdene så mødes igen og City-lejrens største stjerne i denne sæson, Kevin De Bruyne, fastslår, at man ikke kommer til at tage større hensyn denne gang. Manchester City-holdet kommer til at spille høj musik – som de altid gør:

– Lyden er altid høj på vores musik. Det er vores måde at forbedrede os til kampe og runde kampe af på. Musikken spiller altid før – og efter kampe, siger De Bruyne ifølge The Mirror og fortsætter: 

– Nogle hold hører ikke musik, men mange af de hold jeg har spillet på, gør det. Selvfølgelig er omklædningsrummene tæt på hinanden, men man spiller jo ikke højt for at gøre de andre sure.

De Bruyne mener, at Manchester United og andre hold skal kunne klare at tabe – og tabe med manér – uden at brokke sig over høj musik:

– Det skal man kunne klare (at det andet hold spiller højt, red). Sådan er det. Hvis man taber, så taber man, så må man tage, at andre håner en lidt – dette gælder ting som folk siger om dig eller ting på sociale medier.

– Man må tage nederlaget som en mand. Vi sætter musik på for vores egen skyld – ikke for andres skyld. 

– Hvis folk har et problem med det, så er det ikke vores problem. Jeg synes ikke det er mangel på respekt at høre høj musik, lyder det fra den belgiske stjerne, der refererer til Mourinhos kommentarer om manglende respekt fra The Citizens. 

Kampen imellem Manchester United og Manchester City sparkes i gang lørdag klokken 18:30 på Old Trafford. 

Annonce