De Bruyne: Vi vil forsøge at hente Chelsea
Chelsea har fået sig et godt forspring på foreløbige ni point ned til både Tottenham og Arsenal, der begge har 47 point mod Chelseas 56.
Nede på femtepladsen finder man Manchester City med 46 point, som fortsat ikke har opgivet håbet om mesterskabet, selvom det ser svært ud.
Klubbens Kevin de Bruyne fortæller nemlig, at han godt ved, at det bliver svært, men man vil ikke give op på nuværende tidspunkt.
– Jeg ved ikke, om vi kan nå at indhente Chelsea, men vi giver det et forsøg, udtaler Kevin de Bruyne ifølge London Evening Standard.
– I Premier League skal man være til stede hver uge, fortsætter midtbanespilleren.
– Alle de skadede spillere kommer tilbage, hvilket jeg er meget glad for, da vi har mange kampe med både ligaen og Champions League, hvor vi får brug for alle.
– Det ville være meget rart at få en række sejre for at putte pres på de andre.