Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Bruyne præsenteret i storklub

Af Morten Jørgensen
13.06.2025 Kl. 07:27

Den belgiske stjernespiller Kevin De Bruyne er fortid i Manchester City, og han er nu blevet præsenteret i sin nye klub.

Tidligere på året blev det meldt ud, at midtbanespilleren ikke ville få forlænget sin kontrakt med Manchester City, hvor han har tilbragt de seneste ti år.

Belgieren vil gå over i historien som en af de bedste midtbanespillere, der nogensinde har været i Premier League, men fremover fortsætter han sin karriere i en ny liga.

Efter tidligere at have spillet i Belgien, England og Tyskland skal han nu en tur til Italien for at tilbringe de kommende år af sin karriere.

Han er nemlig blevet præsenteret som ny spiller for den italienske mesterklub Napoli, som også længe har været kædet sammen med Kevin De Bruyne.

I den seneste sæson vandt Napoli det italienske mesterskab med Antonio Conte som cheftræner, og traditionsklubben har store ambitioner for fremtiden.

Napoli sættes således også i forbindelse med flere nye spillere, heriblandt Manchester United-stjernen Alejandro Garnacho.

Den tidligere Manchester United-spiller Scott McTominay tørner også ud for Napoli, og han blev i den seneste sæson kåret som Årets Spiller i Serie A.

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce