De Bruyne om David Silva: Han er en af de bedste
Premier League spidser til, og kampen om top fire-placeringerne er meget tætte. Manchester City ligger lunt i svinget efter sejren over Crystal Palace, som fik en lussing på 5-0.
De blå fra Manchester fik offensiven til at flyde, og særligt David Silva var kampens store oplevelse. Holdkammeraten, Kevin De Bruyne, var hurtig til at rose spanieren efter kampen, og han kalder Silva for en verdens bedste fodboldspillere.
– Han er en af de bedste. Han er så god til at holde på bolden, og det er nærmest umuligt at få den fra ham. Det er overraskende, fordi han er en lille spiller. Det er næsten umuligt at fange ham, sagde belgieren ifølge Manchester Evening News.
– Han ved lige præcis, hvad han skal gøre for at holde boldbesiddelse. Han er vigtig for os.
– Jeg håber bare, at han kan bidrage med hans kvaliteter nogle flere år.
Målene blev scoret af fem forskellige; Silva, Kompany, De Bruyne, Sterling og Otamendi.