Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Bruyne kan få comeback i starten af december

Af Kalle Thue Gregersen
12.11.2018 Kl. 19:58
Kevin De Bruynes genoptræning går eftersigende så godt, at belgieren kan få comeback for Manchester City i starten af december.

Selvom Manchester City ikke har rådet over Kevin De Bruyne i denne sæson, har de engelske mestre set skræmmende gode ud. Den belgiske midtbanespiller fik ellers comeback tidligere på måneden, men det var tilsyneladende for tidligt, da han blev skadet igen. 

Det var frygtet, at den tidligere Chelsea-spiller ville være ude i helt op til seks uger, men belgierens genoptræning går eftersigende så godt, at han kan vende tilbage før tid. 

Daily Mail hævder, at De Bruyne har udset sig to kampe, som kan blive comebackdatoen. Enten bliver det hjemmekampen mod Bournemouth den 1. december eller udekampen mod Watford, som spilles tre dage senere. 

27-årige De Bruyne vil i hvert fald gøre alt, hvad han kan for at blive klar til den vigtige topkamp mod Chelsea, som spilles den 8. december. 

Annonce