Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Bruyne efter storsejr: Bliver ikke revet med

14.09.2017 Kl. 11:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City indledte deres Champions League-kampagne onsdag aften, hvor Pep Guardiolas tropper skulle på besøg hos de hollandske mestre fra Feyenoord.

Hollænderne var uden Nicolai Jørgensen, men danskeren kunne nok ikke have ændret meget, da City tog fra De Kuip med en 4-0-sejr i bagagen.

Kevin De Bruyne var igen blandt banens bedste og noterede sig samtidig for en assist til John Stones' 4-0-scoring, men belgieren vil ikke lade sig rive med af den gode start.

– Jeg synes, at vi spillede en god kamp, og der kom selvfølgelig mere plads til at spille, da vi kom foran med to og tre mål. Det er en fantastisk start for os, men det er stadig tidligt i turneringen, siger midtbanespilleren til klubbens hjemmeside og uddyber:

– Overordnet set spillede vi rigtig godt både defensivt og offensivt. Vi pressede godt, vores backs kom med over kanterne, og jeg synes, at vi så rigtig farlige ud.

I gruppens anden kamp vandt Shakhtar Donetsk 2-1 over Napoli.

Annonce