De bedste fra dengang og nu: Scholes og Rashford sætter sine ultimative femmandshold
Både Paul Scholes og Marcus Rashford blev bedt om at sætte sit ultimative femmandshold bestående af Manchester United-spillere, da de forleden deltog i UTD Podcast.
Der var dog visse benspænd. Scholes måtte kun vælge tidligere eller nuværende holdkammerater til Marcus Rashford, mens Rashford skulle vælge nogle af Scholes' tidligere holdkammerater.
Scholes kunne dog ikke helt holde sig til reglerne, hvilket du kan se herunder:
Paul Scholes' femmandshold:
1. David de Gea
– Både Marcus og jeg spillede med David, og han var en stor målmand. Han er typen, der vinder dig points gennem en sæson, siger Scoles.
2. Harry Maguire
– Jeg vælger Maguire. Han er fantastisk, og han ligner en anfører og leder.
3. Paul Pogba
– Pogba kan gøre alt. Man kan sammenligne ham lidt med Steven Gerrard, da han har fart, styrke og skills.
4. Marcus Rashford
– Jeg elsker både ham og Martial. De er begge ekstremt talentfulde angribere, men Marcus tager den akkurat for mig.
5. Zlatan Ibrahimovic
– Jeg ville have elsket at spille sammen med zlatan. Jeg vælger Zlatan.
Rashford valgte som bekendt også sit femmandshold, som du kan se herunder:
1. Edwin van der Sar
– Når jeg så ham som ung, lignede han altid sikkerheden selv, men folk der er lidt ældre end mig vil sikkert være uenige og sige Schmeichel.
2. Nemanja Vidic
– Det er enten Rio eller Vidic. Den ene skal være herpå.
3. Paul Scholes
– Jeg mangler en spiller på mit hold, som kan finde angriberne, og han er den bedste spiller på den position og har stor vidde på sine afleveringer.
4. Wayne Rooney
– Jeg vælger Waza. Han havde alt som angriber, men også kvaliteterne til at spille i andre positioner.
5. Ryan Giggs
– Giggs var klasse fra det første øjeblik, han spillede for klubben, og han har haft en stor hånd med i min karriere. At se spillere som ham, når man er et ungt talent, driver dig frem og giver dig tro på, at man kan blive til noget.