De 10 største salg i Superliga-historien
Den danske Superliga er et stærkt udstillingsvindue, hvor særligt FC Nordsjælland, F.C. København og FC Midtjylland gentagne gange har solgt profiler for svimlende beløb.
I disse måneder er der massiv fokus på Franculino Djú, som kan blive det hidtil dyreste salg – men indtil det eventuelt sker, ser top 10-listen ud som følger:
10. Hákon Arnar Haraldsson – 112 mio. kr.
Den offensive profil fra Island tog i 2023 turen fra FCK til Lille, hvor han hurtigt spillede sig ind som fast starter for den franske klub.
9. Lucas Høgsberg – 112 mio. k
Forsvarstalentet skiftede i sommer til Strasbourg. Den tidligere FCN-spiller roses bredt og spås en fremtid i Chelsea, der er søsterklub til Ligue 1-klubben.
8. Alexander Sørloth – 119 mio. kr.
Købt billigt af FCM og solgt videre til Crystal Palace efter få måneder. I dag tørner angriberen ud for Atlético Madrid.
7. Kamaldeen Sulemana – 127 mio. kr.
Her er der tale om et FC Nordsjælland-projekt, der blev til et ganske stort beløb. Den driblestærke ghaneser spiller nu i Atalanta efter ophold hos blandt andre Southampton.
6. Conrad Harder – 142 mio. kr.
Den unge angriber tog springet fra FCN til Sporting og videre til RB Leipzig, mens han allerede har fået landsholdsdebut for Danmark.

Feltet snævres ind – her top fem over de største Superliga-salg
5. Ibrahim Osman – 145 mio. kr.
FCN sendte kantspilleren direkte til Brighton i 2024. Har sidenhen været udlejet til både Feyenoord og Auxerre.
4. Orri Óskarsson – 149 mio. kr.
FCK solgte den islandske angriber til Real Sociedad. Spilletiden er dog begrænset i La Liga, hvorfor der går løse rygter om en retur til hovedstadsklubben. Læs mere.
3. Sindre Walle Egeli – 149 mio. kr.
Efter et stærkt gennembrud i FCN tog nordmanden til Ipswich, men søger fortsat sit store gennembrud i England.
2. Victor Froholdt – 149 mio. kr.
Midtbanekometen skiftede i sommer til FC Porto og har allerede gjort sig bemærket. Flere storklubber følger ham tæt, hvorfor et kæmpe salg kan være i vente allerede til sommer.
1. Ernest Nuamah – 186 mio. kr.
FC Nordsjællands rekordsalg til dags dato. Ghaneseren skiftede i 2023 til Lyon og har siden markeret sig på landsholdet.
Kilde: Transfermarkt.com.
Trods nederlag: Sådan kommer Danmark til VM.


















