Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De 10 mest værdifulde klubber i verden: Seks PL-klubber på listen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.05.2018 Kl. 08:47
Verdens mest værdifulde klub spiller i Premier League, ligesom fem andre engelske topklubber også er at finde blandt de 10 rigeste klubber.

Der er gode penge i at spille for en Premier League-topklub, men der er endnu bedre penge i at eje en af de engelske Top 6-klubber.

Det viser en undersøgelse, som revisionsfirmaet KPMG har foretaget af 32 storklubbers samlede værdi. 

Den er baseret på sæsonerne 2015/16 og 2016/17, og revisionsfirmaet har gransket på klubbernes rentabilitet, tv-rettigheder, popularitet, sportspotentiale og stadionværdi.

En klubs værdi bliver altså vurderet på meget mere end spillet på fodboldbanen, men da studiet ikke tager udgangspunkt i denne sæson, er Liverpools finaleplads i Champions League ikke medtaget i undersøgelsen.

Det er muligvis forklaringen på, at The Reds "kun" ligger nummer otte på listen, mens Manchester United, der i de undersøgte sæsoner vandt FA Cuppen, League Cuppen og Europa League,  bliver kåret som verdens mest værdifulde klub af KPMG.

KPMGs undersøgelse viser også tydeligt, at der er massevis af penge i engelsk fodbold. Hele seks Premier League-klubber er at finde på listen over de 10 mest værdifulde klubber i verden, mens West Ham, Leicester og Everton ligger i top 20.

Top 10 listen kan du se herunder:

1. Manchester United

Værdi: €3,255 milliarder = 24,2 milliarder kroner

2. Real Madrid

Værdi: €2,92 milliarder =  21,7 milliarder kroner

3. Barcelona

Værdi: €2,78 milliarder = 20,7 milliarder kroner

4. Bayern München

Værdi: €2,55 milliarder = 18,9 milliarder kroner

5. Manchester City
 
Værdi: €2,15 milliarder = 16, 02 milliarder kroner

6. Arsenal

Værdi: €2,10 milliarder = 15,6 milliarder kroner

7. Chelsea

Værdi: €1,76 milliarder = 13,1 milliarder kroner

8. Liverpool

Værdi: €1,58 milliarder = 11,8 milliarder kroner

9. Juventus

Værdi: €1,30 milliarder = 9,7 milliarder kroner

10. Tottenham 

Værdi: €1,29 milliarder = 9,6 milliarder kroner

  
Annonce