DBU undskylder efter skandaledom i AGF-kampen
AGF har fået en svingende start på 2026, hvor dommerpræstationerne allerede har været til stor debat.
Jakob Poulsen og kompagni kom godt fra land i Superliga-regi, da de slog OB med 2-1 i forårspremieren.
Her løb særligt én spiller med de store overskrifter.
Torsdag aften var klubben fra Aarhus atter i aktion, da FC Midtjylland ventede i pokalturneringens første semifinale på Ceres Vejlby Park.
Opgøret blev aldrig en køn forestilling, hvor et hav af frispark og advarsler hang som en tung skygge over stadion.
Til gengæld kunne Mike Tullberg og de midtjyske tropper glæde sig over en snæver sejr på 1-0, hvorfor de nu står med de bedste kort på hånden i forhold til at snuppe finalebilletten.
Dagens mand i skysovs blev forsvarsspilleren Lee Han-beom.
Der var flere bemærkelsesværdige handler i Premier League denne vinter. Her det store overblik.
DBU indrømmer fejl i AGF-kampen
I et opslag i facebookgruppen “DBU Elitedommere” forklarer de nu, at en tackling på Henrik Dalsgaard i Superliga-kampen mellem AGF og OB skulle have ført til et rødt kort.
– I mandagskampen mellem AGF og OB blev der i 92. minut indsat en tackling af OB’s nummer 24, hvilket dommeren skønnede som hensynsløst og tildelte en advarsel. VAR skønnede, det var et grænsetilfælde, hvorfor dommerens beslutning blev støttet.
– DBU’s valideringsgruppe har efterfølgende vurderet tacklingen til at være foretaget med unødig stor kraft, som udsatte modstanderen for fare, hvorfor VAR skulle have interveneret og kendelsen skulle være omstødt til udvisning.
– Vi udsender denne meddelelse for at sikre transparens omkring fejl, der kan ske i kampe. Det er altid beklageligt, når fejl sker, og vi gør alle det bedste, vi har lært, for at undgå dem, lyder det således.
Arsenal smed dyrebare point mod Brentford i Premier League torsdag aften. Nu får en stjerne kæmpe kritik. Læs mere.



















