Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

David Silva-fremtid på plads: Skifter til Serie A-topklub

Af Emil Eire Frerk Olsen
11.08.2020 Kl. 18:37
Manchester City-legenden David Silva har fundet sin nye arbejdsgiver i Italien.

David Silva takkede i løbet af denne sommer af i Manchester City efter 10 formidable år, hvorefter det længe lå i kortene, at spanieren ville drage til MLS.

Der venter dog et stop mere på vejen, før dette skifte kan blive en realitet, erfarer den troværdige journalist Fabrizio Romano. 

Han meddeler på Twitter, at en aftale mellem Silva og Serie A-topklubben Lazio er på plads, hvor den 34-årige midtbanespiller vil blive præsenteret i den italienske hovedstadsklub i en af de kommende dage.

Dette er et ambitiøst skifte af David Silva, der har valgt en klub, der i flere sæsoner har haft direkte kurs mod toppen af italiensk fodbold.

Sidste sæson var Lazios bedste i mange år, hvor de med en fjerdeplads sikrede sig en plads i Champions League til næste år.

 

Annonce