Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

David Nielsen færdig i AC Horsens: Her er afløseren

10.03.2026 Kl. 11:14

David Nielsen og AC Horsens har officielt afsluttet samarbejdet.

Beslutningen blev offentliggjort tirsdag efter et nederlag på 1-3 til Lyngby Boldklub, der blev den afgørende faktor i cheftrænerens afsked.

I en erklæring takkede David Nielsen klubben og medarbejderne for muligheden, men erkendte samtidig, at resultaterne ikke havde levet op til forventningerne. Han afleverede derfor sin opsigelse og stoppede med øjeblikkelig virkning.

Den 49-årige dansker, der har stået i spidsen for Den Gule Fare siden marts 2025, nåede at lede holdet i 33 kampe. Klubben befinder sig seks point efter Hvidovre IF, der indtager en position på én af de to oprykningsplaceringer.

Udpeger afløser for David Nielsen

I samme ombæring fortæller klubben fra Betinia-ligaen, at det bliver Mads Kristensen, som overtager cheftrænerrollen på midlertidig basis, mens rekrutteringen til en ny cheftræner begynder med det samme.

Det oplyser AC Horsens på sin hjemmeside, hvor bestyrelsesformanden Bill Binnie ligeledes har forholdt sig til opsigelsen.

– Det er en trist dag for vores klub, men vi respekterer David Nielsens beslutning om at stoppe som cheftræner.

– Han er en skøn person og leder, og han har flyttet vores projekt fremad på mange områder, og det takker vi ham for. Vi ønsker ham al muligt held og lykke og succes i fremtiden, lyder det fra Bill Binnie.

Når Liverpool brager sammen med Galatasaray i aftenens ottendedelsfinale i Champions League, så må Arne Slot undvære hele syv stjerner. Læs mere.

Han er den perfekte træner for Manchester United

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce