David De Gea har sat sit hus i Manchester til salg
Manchester United hentede i 2011 David De Gea i Atlético Madrid, og stort set lige siden er den spanske landsholdsmålmand blevet kædet sammen med et skifte tilbage til den spanske hovedstad – denne gang blot til Real Madrid.
Real Madrid forventes at være på jagt efter en ny førstemålmand til sommer som følge af en skuffende sæson af Keylor Navas. David De Gea og Thibaut Courtois står efter sigende øverst på kongeklubbens ønskeliste, men med den seneste nyhed om De Gea vil rygterne omkring en retur til Madrid blot blusse op.
Ifølge the Sun har målmanden sat sit hus i Manchester til salg. Huset, der ligger i Bowdon, Greater Manchester, er blevet sat til salg for £3,85 millioner.
Huset har fem soveværelser, som alle har eget badeværelse. Derudover er der en swimmingpool, tennisbaner og trofæskab i glas tilhørende til huset, som også har en hjemmebiograf.