David De Gea har fremtiden på plads
Den tidligere Premier League-stjerne David De Gea har nu fået fremtiden på plads med underskriften på en lang kontrakt.
Transferjournalisten Fabrizio Romano kan således rapportere, at den tidligere Manchester United-spiller har fået en kontrakt til sommeren 2028.
Det er hos den italienske Serie A-klub Fiorentina, at han har skrevet under på en kontraktforlængelse.
Han var ellers også rygtet til AS Monaco, der gjorde et forsøg på at få fingrene i den rutinerede målmand.
Den 34-årige spanier var dog så glad for at være i Firenze-klubben, at han har valgt at skriver under på en længerevarende forlængelse.
I sommeren 2023 sagde David De Gea efter 12 år farvel til Manchester United, som han forlod på en fri transfer.
Herefter gik der mere end et år, hvor han ikke havde nogen klub at spille for. I august 2024 slog Fiorentina så til og skrev kontrakt med ham.
Det har sidenhen vist sig at være en rigtig god idé, for David De Gea er blevet klubbens førstevalg mellem stængerne og har i denne sæson spillet 42 kampe.
Nu kommer han til at fortsætte i den italienske traditionsklub de næste tre sæsoner. Ved udgangen af kontrakten vil han være 37 år.


















