Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Datoen er sat: Her bliver Liverpools nye Nike-trøje lanceret

Af Jeppe Augustsen
10.07.2020 Kl. 09:36
Der går lidt endnu, før Liverpool kan lancere deres nye Nike-hjemmebanetrøje.

Liverpool skulle på nuværende tidspunkt allerede have løftet sløret for deres Nike-trøje, men det satte corona-pandemien en stopper for.

Aftalen med New Balance stod til at udløbe den 1. juni, men den blev i stedet forlænget frem til den 31. juli, så de spillede sæsonen færdig i New Balance-trøjer.

Nike-aftalen træder derfor i kraft den 1. august, og ifølge GOAL bliver det også dagen, hvor Liverpool løfter sløret for deres hjemmebanetrøje.

Udebane- og tredjetrøjen forventes også at blive præsenteret, men det bliver formentlig ikke samme dag som hjemmebanetrøjen.

Annonce