Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Darwin Núñez sælges for 613 millioner

Af Emil Plovgaard
26.06.2025 Kl. 16:50

Darwin Núñez ser ud til at være på vej væk fra Liverpool denne sommer, og Napoli er klar til at gøre et seriøst forsøg på at hente den uruguayanske angriber.

Ifølge journalist Chris Bascombe fra The Telegraph kræver Liverpool op mod 70 millioner pund – svarende til omkring 613 millioner kroner – for at slippe den 26-årige angriber.

Núñez kom til Anfield i 2022 for en sum, der med bonusser kan løbe op i 744 millioner kroner. Men efter tre svingende år og utilfredsstillende afslutninger, er tiden nu inde til et skifte.

Napoli forbereder officielt bud – Darwin Núñez vil gerne skifte

Ifølge både The Telegraph og Fabrizio Romano er Napoli i gang med at forberede et officielt bud på Darwin Núñez. Romano skriver på X, at parterne forhandler om struktur og betaling, og at Núñez selv ønsker skiftet.

Der forhandles lige nu om de personlige vilkår, og Napoli ser Núñez som deres førstevalg til angrebet.

Brugte 3 år i Liverpool – men aldrig forløst

Núñez har haft sine momenter i Liverpool, men overordnet har han ikke udviklet sig nok som komplet angriber, og Arne Slot har kun brugt ham sporadisk i sin første sæson.

Størstedelen af fansene forventer ikke længere, at Núñez bliver en central del af fremtiden – og et salg virker som den rigtige løsning for alle parter.

Samtidig forlyder det, at Liverpool mister stor stjerne på en fri transfer. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce