Darmian: Min karriere er først lige begyndt
De fleste Manchester United-fans kendte ikke meget til Matteo Darmian, da De Røde Djævle denne sommer præsenterede den 25-årige italiener som klubbens nye højreback.
Men med solide præstationer har den tidligere Torino-spiller gjort samtlige bekymringer til skamme og Matteo Darmian anses nu som en vigtig del af Manchester Uniteds forsvarskæde.
– Det vigtigste for mig har været at falde godt til i Manchester. Det kan af og til være svært at komme som udlænding, men jeg skylder mine holdkammerater og klubbens personale en stor tak for at hjælpe mig i gennem min første periode, siger Darmian.
Samtidig er Matteo Darmian fast besluttet på, at han skal blive endnu bedre og at hans karriere endnu ikke har nået sit højdepunkt.
– Jeg er person der altid er tro mod sig selv. Grunden til at jeg er her i dag skyldes hårdt arbejde og det vil jeg fortsætte med. Dette er begyndelsen på min karriere – ikke enden.
Matteo Darmian er startet inde i samtlige af Manchester Uniteds seks kampe denne sæson.
