Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dårligt nyt, Thomas Frank: Det sker ikke

Af Emil Plovgaard
10.06.2025 Kl. 18:33

Tottenham er på nippet til at præsentere Thomas Frank som klubbens nye cheftræner.

Klubben har endnu ikke præsenteret nye tilgange, og det er forventningen, at man lader vente, til der er en ny cheftræner.

Thomas Frank har stillet krav til Daniel Levy om, at den danske cheftræner skal være involveret i transferaktiviteter denne sommer.

Og den første anmodning, som han har bedt klubben om at hente, er camerounske Bryan Mbeumo, som havde stor succes hos Brentford under Thomas Frank i den forgangne sæson.

Daily Mail bekræfter meldingen om, at danskeren nærmer sig Tottenham-jobbet, men avisen skriver, at det er usandsynligt, at Bryan Mbeumo følger med danskeren til det nordlige London.

I stedet er det ventet, at Mbeumo tilslutter sig Rúben Amorim og Manchester United.

The Lilywhites kan dog stadig få en travl sommer, hvor man blandt andet lurer på Jack Grealish fra Manchester City.

Thomas Frank har haft en sensationel rejse som cheftræner, efter at han overtog roret som cheftræner hos Brentford tilbage i efteråret 2018.

Knap tre år senere førte han dem til oprykning til Premier League, hvor klubben siden da har konsolideret sig.

Nu venter et større skifte for danskeren, og det samme gør sig gældende for Victor Osimhen, der dog har afvist et gigantisk bud.

Seneste nyt

Annonce
Annonce