"Dårligt": Morten Bruun med hård bedømmelse af Højbjerg
Danmark tabte knebent til Spanien lørdag aften.
Lars Knudsens tropper holdt ellers stand helt frem til 79. minut, hvor Martin Zubimendi kunne score Spaniens forløsende føringsmål, der siden skulle vise sig at blive kampens eneste.
Efter kampen har TV 2’s Morten Bruun vanen tro bedømt de danske spilleres præstationer.
Her er det landsholdets nyudnævnte anfører, der får den laveste bedømmelsen.
Læs også: Mbappé træffer kontroversiel beslutning
Morten Bruun giver karakteren 3 til Pierre-Emile Højbjerg. En præstation, der svarer til “Dårligt”.
– Var ikke oppe på sit vante niveau. Faktisk var han temmelig langt fra. Han arbejdede hårdt defensivt, men han forspildte også en række muligheder for at sætte gang i nogle danske omstillinger. Uvant mange fejlafleveringer, skriver Morten Bruun på TV 2 Sports hjemmeside.
I den anden ende af skalaen er det Jannik Vestergaard, der bedømmes bedste af Morten Bruun.
Leicester-spilleren får karakteren 7 – den modsvarer “Stærkt”.
Danmark skal på den igen tirsdag aften. Her venter Schweiz.
Søndag træffer Lars Knudsen en vigtig beslutning frem mod den kamp.
















