Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Dårligste hold i Premier League': Guardiola med ny indrømmelse

Af Emil Plovgaard
08.12.2024 Kl. 13:53

Pep Guardiola og Manchester City er inde i en skidt stime.

Det er blot blevet til en enkelt sejre i de seneste ni kampe på tværs af samtlige turneringer, efter at klubben lørdag spillede 2-2 mod Crystal Palace.

LÆS OGSÅ: Wow: Premier League-klub vil hente Alexander-Arnold

Daniel Munoz og Maxence Lacroix scorede for The Eagles, mens det var Erling Haaland og Rico Lewis, der hjalp The Cityzens til point.

Pointet betyder, at de forsvarende engelske mestre fortsat er at finde på fjerdepladsen i Premier League med otte point op til Liverpool, der har en kamp i hånden efter det udskudte Merseyside Derby.

Efter det seneste resultat, er Guardiola kommet med en indrømmelse. Hans mandskab er det dårligste i Premier League til at forsvare sig på dødbolde.

– Fodbold er et spil fyldt med fejl.

– Af gode ting kan nævnes, at vi scorede to fantastiske mål, men på dødbolde er de naturligvis stærkere end os, alle hold.

– Så vi forsøger at lukke få mål ind, men det var en åben kamp, og at komme tilbage på dette stadion er ikke nemt. Vi forsøgte, og jeg er også tilfreds med mange andre ting, siger Guardiola ifølge Football365.

Catalaneren blev desuden spurgt ind til hans synspunkt om Manchester Citys mesterskabschancer i denne sæson.

– Jeg har sagt mange gange, at det skal vi ikke tale om.

LÆS OGSÅ: – Han er for dårlig til Manchester City

– Vi har tabt fire kampe i træk, og nu spiller vi uafgjort. Skridt efter skridt forsøger vi at vinde næste kamp, samle folk op og se, hvor vi befinder os i næste måned, lyder svaret fra Guardiola.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce