Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Danskersucces: Ung Premier League-dansker scorer fuldtidskontrakt

Af Jeppe Augustsen
10.08.2020 Kl. 14:35
17-årige Sebastian Kristensen har skrevet under på sin første professionelle kontrakt med Premier League-klubben, Everton.

Sebastian Kristensen ankom til Merseyside-klubben i april fra Lyngby Boldklubs akademiafdeling, der er et af landets bedste af slagsen. Skiftet blev forsinket grundet en seriøs hovedskade, som holdt ham fra fodboldbanen i 10 måneder.

På trods af den seriøse hovedskade har Sebastian Kristensen siden ankomsten til Everton imponeret trænerne så meget med sin modne forsvarsstil, at han allerede er begyndt at spille med U23-holdet.

Udover at både mod- og medspillere er både større og bedre, bliver U23-holdet også brugt til at spille Premier League-klubbernes førsteholdsspillere i form. Det har været en lærerig rejse:

– Jeg er utrolig glad for min start i Everton, hvor jeg har udviklet de gode færdigheder, som jeg lærte mig i Lyngby Boldklub. Lyngby har altid lægget meget vægt på det tekniske spil, hvor den engelske stil er mere fysisk og mere kompromisløs. Det har jeg lært rigtigt meget af, fortæller Sebastian Kristensen til PLBOLD.

Billede: Privat

Også Lyngby Boldklub er glade for deres tidligere unge stjernefrø. Lyngbys talentakademi bygger på, at spillerne i en tidlig alder skal modnes – om det er på Superligaholdet eller i en udenlandsk klub er op til den enkelte spiller, fortæller Nicas Kjeldsen, der er talentchef i Lyngby Boldklub:

– Vi har altid individet i fokus. Sebastian var meget moden i sit spil, og derfor var det en god mulighed at sælge ham til udlandet inden han havde fået debut på førsteholdet. Med andre spillere er løsningen måske at holde på dem længere før de er klar til et udlandseventyr. Udlandseventyret er alle spilleres drøm; og noget vi arbejder på hver dag for at opnå sammen med vores spillere, lyder det fra den unge dansker

Sebastian Kristensens nye kontrakt med Everton FC løber ind til juni 2022.

Annonce