Danskerklub nærmer sig Premier League-træner
Anderlecht fyrede i september deres danske cheftræner Brian Riemer.
Dermed skulle blandt andre Kasper Dolberg, Anders Dreyer og Mathias Zanka Jørgensen have ny træner i den belgiske klub.
I første omgang blev David Hubert udnævnt som midlertidig træner, men selvom Anderlecht på det seneste har hentet fine resultater, bliver det ikke ham, der får posten permanent.
For Anderlecht er i fremskredne forhandlinger med en Premier League-træner.
Læs også: Barcelona-stjerne slår fast: Vil ikke stoppe med at ryge
Det melder flere medier – blandt andet Het Nieuwsblad.
Det er Tottenhams assistenttræner Ryan Mason, der angiveligt er på vej til at blive ny cheftræner i den stolte belgiske klub.
33-årige Ryan Mason har været en del af trænerstaben i Tottenham siden 2018.
Læs også: Perez undrer sig over dansker: Hvad er han egentlig god til?
Han er tidligere spiller i klubben, men måtte i en tidlig alder droppe sin aktive karriere som følge af en slem skade.
Nu er han angiveligt på vej til at blive cheftræner for en hel del danske landsholdsspillere i belgiske Anderlecht.


















