Dansker til lægetjek hos Manchester United
Manchester United har lige nu en dansker til lægetjek forud for et klubskifte.
Sådan er meldingen fra transferjournalisten Fabrizio Romano tirsdag eftermiddag.
Han rapporterer, at den første del af Chido Obi-Martins obligatoriske lægetjek lige nu er i gang med at blive klaret.
Der kommer dog til at gå noget tid, inden danskerens skifte til Manchester United bliver annonceret, lyder det dog også samtidig.
For skiftet fra Arsenal til Manchester United skal gennem fem forskellige faser, som Premier League kigger nærmere på.
Det ventes dog ikke at give problemer, og dermed får Manchester United snart en tredje dansker på lønningslisten.
I forvejen er Christian Eriksen og Rasmus Højlund en del af førsteholdet. I første omgang er Obi-Martin dog tiltænkt en plads på ungdomsholdet.
I den forgangne sæson bombede han mål ind for Arsenals ungdomshold, men han har ønsket nye udfordringer.
Hos Manchester United kan den unge dansker starte med en vild debut.



















