Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dansker tæt på drømmeskifte: "Det er en kæmpe klub i Premier League"

Af Emil Plovgaard
04.06.2022 Kl. 12:22
Rasmus Nissen Kristensen holder dog kortene tæt til kroppen.
Rasmus Nissen Kristensen er tæt på at kunne skifte til Premier League. Ifølge flere medier, mangler der nu blot et lægetjek, før han kan skifte til Leeds United.
 
Højrebacken var involveret i Danmarks storslåede 2-1-sejr mod Frankrig fredag aften. 
 
Selv holder han kortene tæt til kroppen, men han kender naturligvis godt til Leeds.
 
– Jeg har også en tidligere holdkammerat, der er skiftet til Leeds, og det er min tidligere træner også, så selvfølgelig kender jeg til klubben. Det er en kæmpe klub, i Premier League, og det er en traditionsklub, siger Nissen Kristensen efter kampen ifølge B.T.
 
Rasmus Nissen har i øjeblikket kontrakt med Red Bull Salzburg. En aftale, der gælder indtil sommeren 2025.

Annonce