Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dansker med gigantisk drop i ny nedtur

Af Emil Plovgaard
22.02.2025 Kl. 20:31

Chelsea var lørdag aften rejst en tur til Birmingham for at møde Aston Villa på Villa Park.

Det startede godt for Enzo Marescas mandskab, der kom hurtigt i front i kampen via et mål fra en anden Enzo med Fernandez til efternavn.

LÆS OGSÅ: Derfor er Arne Slot på sidelinjen trods rødt kort

Den argentinske VM-vinder bragte udeholdet i front efter bare ni minutters spil.

Siden døde det dog ud for gæsterne, der dog kunne gå til pause med en 1-0-føring.

Det ændrede sig i anden halvleg, hvor Marco Asensio scorede efter 57 minutters spil.

Målet skulle dog gennem et VAR-tjek, efter at kampens dommer, Michael Oliver, oprindeligt mente, at der ikke skulle være mål. En kendelse, der siden blev omstødt.

Og Premier League har forklaret hvorfor.

– VAR tjekkede dommerens kald om ikke at dømme mål til Aston Villa og kom frem til, at Rashford befandt sig i en onside-position i opbygningsspillet, og derfor anbefalede systemet, at målet blev tildelt, skriver ligaen på sin X-konto.

Dermed fik Marcus Rashford altså et oplæg til målet, og i det hele taget har den 27-årige offensivspiller fået en fremragende begyndelse på sit ophold i Birmingham.

Den danske Chelsea-keeper Filip Jörgensen begik et stort drop i slutningen af kampen, og det betød, at Chelsea smed føringen på Villa Park, hvor hjemmeholdet i stedet snuppede en 2-1-sejr.

Det er den tredje kamp i træk på tværs af samtlige turneringer, som Chelsea taber.

Du kan se det store drop i videoen øverst i artiklen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce