Dansker er verdens bedste i Premier League Fantasy
Den er god nok – den 23-årige Erik Ibsen fører lige nu Premier League Fantasy, som har mange millioner deltagere.
I alt er der næsten 13 millioner mennesker verden over, der har oprettet et hold i Premier Leagues meget populære managerspil.
Én person er bedre end alle andre, og han hedder Erik Ibsen, er 23 år og kommer fra Danmark, hvor han til daglig er medicinstuderende på Syddansk Universitet.
Ham har DR Sporten talt med om bedriften, og han er begyndt at mærke, hvordan nervøsiteten spiller ind, når han skal træffe afgørende valg.
Verdens bedste i Premier League Fantasy følger sin plan
– Jeg tror, at jeg har været ekstremt heldig ved at være i den her situation. Lige nu kan jeg godt mærke, at nerverne begynder at krybe ind på mig.
– Jeg kan mærke, at jeg overtænker hver beslutning, men jeg kan kun følge den plan, jeg har lavet, siger Erik Ibsen til DR Sporten.
Der er ni runder tilbage af Premier League Fantasy, og hvis Erik Ibsen vinder det hele, venter der ham nogle vilde præmier.
Der er blandt andet tale om en rejse til England med VIP-billetter til to Premier League-kampe.
Tottenham-træner Igor Tudor med vild udtalelse efter katastrofekamp.



















