Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dansker dumper bundbrag: "Han frustrerede tilhængerne"

Af Emil Plovgaard
28.05.2023 Kl. 17:53
Præstationen var så dårlig, at den vakte stor frustration på tribunerne.

Leeds rykkede søndag aften ned fra Premier League.

Det skete, da klubben indkasserede et 1-4-nederlag til Tottenham på hjemmebane.

Lokalmediet Leeds Live har vurderet spillernes præstationer, og her er danske Rasmus Nissen Kristensen fremhævet som en af de værste spillere.

I bedømmelsen scorer forsvarsspilleren blot tre ud af 10, og det sker med følgende bemærkning.

– Hans afleveringsspil var grusomt, og han frustrerede tilhængerne. Han forsvarede med stor fylde og aggression, men Spurs havde slet ikke problemer med at komme forbi ham, skriver mediet.

Dermed skraber han, ifølge mediet, bunden sammen med Pascal Struijk, der tildeles samme bedømmelse. Hollænderen havde absolut heller ingen god dag på kontoret.

Nissen Kristensen har absolut ikke haft sin karrieres bedste sæson, og spørgsmålet er, om han vil med Leeds med ned i Championship. Det er nok højst utænkeligt.

Den 25-årige dansker, der har en fortid på FC Midtjyllands ungdomsakademi, skiftede til Elland Road 1. juli sidste år, hvor han blev udstyret med en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2027.

Inden opholdet i Leeds tørnede han ud for RB Salzburg og AFC Ajax.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Store problemer i Chelsea: Stjerner forlader træningen

2. Pochettino skriver under med Chelsea: Så lang er kontrakten

3. Avis: Denne klub foretrækker Declan Rice

4. 1,2 milliarder: Liverpools nye sportsdirektør lurer på tre signings

5. Overvejer at forlade City efter én sæson: Gigantklub lurer

Annonce