Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Danske uroligheder rammer engelsk medie

28.10.2024 Kl. 11:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er ikke gået ubemærket hen i England, at der søndag herskede kaos på Brøndby Stadion.

Daily Star, der besidder to millioner følgere alene på Facebook, har nemlig talt med B.T.-journalist Lasse Vøge og skrevet om de dramatiske minutter før det danske Derby, hvor en række Brøndby-fans løb ned for at kaste romerlys mod FCK-fansene, som svarede igen.

– Jeg kan knap nok tænke på konsekvenserne af denne skandale for klubberne og for fansene. Det vil utvivlsomt resultere i tomme tribuener, og på den måde har vi alle tabt.

– Dansk fodbold har et problem, og der må tages affære, ellers er det kun et spørgsmål om tid, før tingene går helt galt, og vi får en tragedie, siger Vøge til det britiske medie.

Politiet fik hurtigt tingene under kontrol, og kampen blev afviklet med et kvarters forsinkelse og uden yderligere optøjer. Ikke desto mindre tog Divisionsforeningen omgående konsekvensen og har nedlagt forbud mod udefans ved Derbyer på ubestemt tid.

Begge klubber har siden fordømt de voldsomme scener. Kampen sluttede 0-0.

Seneste nyt

Annonce
Annonce