Danske Matt O'Riley skifter klub – stor transfer bekræftet
Matt O’Riley skal ikke længere være i Brighton.
Sådan lyder meldingen nu fra Tipsbladets korrespondent Farzam Abolhosseini.
I stedet skal den danske midtbanespiller en tur til Marseille, lyder det nu.
I Ligue 1-klubben bliver han holdkammerat med sin danske landsholdskollega Pierre-Emile Højbjerg, der hurtigt har udviklet sig til at blive en lederskikkelse i klubben.
Tidligere på dagen kunne Fabrizio Romano berette, at Marseille giver 15 millioner kroner for lejemålet i sig selv, mens aftalen dog ikke inkluderer nogen købsoption.
Lejeaftalen giver O’Riley en ny chance for at bevise sit værd og få fast spilletid, hvilket kan være afgørende for hans fremtidige karriere.
Midtbanekreatøren sad på bænken og overværede hele opgøret søndag, da The Seagulls slog Manchester City med 2-1 efter et flot comeback.
Stor ros fra Yankuba Minteh til Matt O’Riley
I slutningen af sidste sæson uddelte den snart forhenværende holdkammerat Yankuba Minteh store roser til danske Matt O’Riley.
– Han (Matt O’Riley, red.) er en god fyr, og han er dygtig på banen. Han har talentet til at spille i lige den klub, han vil. Han er virkelig dygtig.
– Han stødte til og blev skadet i begyndelsen af sæsonen, så det har ikke været en nem rejse for ham. Nu er han tilbage, og han viser alle, hvad han kan. Han er dygtig og en god fyr, både på og uden for banen, sagde Minteh til Viaplay.
Der er samtidig landet en vild udmelding om Alexander Isak. Læs mere her.


















