Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk træner i endnu en Champions League-overraskelse

Af Mikkel Wittorff Hollmann
02.10.2024 Kl. 08:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Brian Priske tog denne sommer til Feyenoord, da trænersædet i storklubben fra Rotterdam blev ledigt efter at Arne Slot rejste til Liverpool.

Det betød, at Priskes assistent i Sparta Prag fik muligheden for at tage et skridt op og blive cheftræner for den store tjekkiske klub.

Og det gjorde han, danske Lars Friis.

Den tidligere Viborg og AaB-træner er kommet rigtig flot fra land i sit nye job, og særligt i Champions League har han imponeret i de første to runder.

Læs også: Fantastisk nyt om dansk landsholdsprofil

I den første kamp i den mægtige turnering vandt Friis’ hold med 3-0 over RB Salzburg, og i går stod de så over for endnu en vanskelig opgave, da Stuttgart ventede på udebane i det sydtyske.

Igen overraskede Friis’ mandskab alt og alle, da de rejste fra MHP Arena med et enkelt point.

Kampen endte 1-1.

Det var den tidligere FC Midtjylland-spiller Kaan Kairinen der scorede Sparta Prags mål i kampen.

Læs også: Schmeichels fejl satte gang i katastrofekamp

Næste Champions League-opgøret for holdet fra den tjekkiske hovedstad er en udekamp imod Pep Guardiola og Manchester City.

De to hold mødes på Etihad Stadium den 23. oktober.

Seneste nyt

Annonce
Annonce