Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk stortalent leverer "ud over det sædvanlige"

Af Christian Frese
30.10.2024 Kl. 12:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det tog kun Patrick Dorgu ni kampe at udligne sin måltotal fra den seneste sæson.

Mod Verona blev han tirsdag aften helten, da han scorede kampens eneste mål og sikrede Lecce en vigtig sejr i Serie A. Det var den 20-årige danskers anden sæsontræffer efter en scoring mod Parma i slutningen af september.

– Hans niveau er nu tydeligt for alle. Han scorede og spillede med personlighed. En præstation ud over det sædvanlige, siger Dorgus træner, Luca Gotti, til Numero Diez.

Dorgu gjorde sig i den seneste sæson på venstreback, men på det danske landshold har han spillet på kanten. Tirsdag blev han af Gotti sågar rykket over på højrekanten, hvorfra han kunne liste ind og score på hovedstød i starten af anden halvleg.

Danskeren forlod FC Nordsjælland i sommeren 2022, og året efter slog han igennem i Serie A. Efter sommerens EM har han spillet i tre af Danmarks fire landskampe og er blevet rygtet til flere af Europas største klubber.

Dorgu har netop forlænget med Lecce til 2029.

Læs også: Ronaldo i stor nedtur

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce