Dansk landstræner til jobsamtale hos Manchester City
Manchester City har haft en dansk landstræner til jobsamtale med henblik på en snarlig ansættelse, lyder det nu.
Det er en melding, der kommer fra den svenske avis Aftonbladet.
Herfra lyder det, at Andrée Jeglertz, som er landstræner for det danske kvindelandshold, har været til jobinterview hos Manchester City, der jagter en ny cheftræner til klubbens kvindehold.
52-årige Andrée Jeglertz har kontraktudløb med DBU efter sommerens EM-slutrunde, men han behøver måske ikke bekymre sig om sin fremtid.
Umiddelbart ser det ikke ud til, at han fortsætter som dansk landstræner, men i stedet kan han flytte teltpælene til England.
Gareth Taylor har forladt sin rolle som cheftræner for Manchester City, der lige nu har Therese Sjögran som midlertidig cheftræner. Klubben er på fjerdepladsen i den bedste kvindelige fodboldrække i England.
Andrée Jeglertz er af flere navne, der er i spil til jobbet, og han har tidligere erfaring med klubfodbold.
Helt tilbage i 2004 vandt han således den kvindelige udgave af Champions League med den svenske klub Umeå, som han også nåede finalen med yderligere to gange, og så har han også stået i spidsen for Linköping.
Foruden at være dansk landstræner har han også stået i spidsen for Finland.
Læs flere transferrygter lige her.


















