Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk landstræner lover forandringer

24.08.2024 Kl. 17:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Kasper Hjulmand er fortid som dansk landstræner, og Morten Wieghorst har taget over året ud. 

Gennem de seneste år har Wieghorst været assistent på landsholdet, men med blandt andre Daniel Agger ved sin side vil han forsøge at skabe noget nyt liv. 

Det vil han gøre ved at lave en række forandringer – både i form af spillestil og nye spillere. 

– Jeg forstår godt dem, der tænker, hvad nyt er der ved mig. Men jeg er min egen og har mine egne idéer, og i den forbindelse kan jeg sige, jeg vil gøre alt for, at der kommer forandringer, og at vi ser på det hele med nye øjne, siger Morten Wieghorst til bold.dk

Og hvad er det så, at den midlertidige landstræner vil ændre?

Læs også: Manchester City henter englænder

Til bold.dk fortæller han, at der især vil være fokus på at skabe flere målchancer, og det blandt andet skal ske ved mere direkte omstillinger

Wieghorst siger også, at han vil bringe nye spillere ind på landsholdet uden dog at nævne, hvem det drejer sig om. 

Det kunne dog måske være den kommende Brighton-spiller Matt O’Riley eller den tidligere AGF-spiller Albert Grønbæk, som nu tørner ud for Rennes. 

Morten Wieghorst udtager mandag eftermiddag sit første landshold til de kommende Nations League-opgør mod Schweiz og Serbien på hjemmebane.  

Seneste nyt

Annonce
Annonce