Dansk landsholdsstjerne klar til Manchester City
Onsdag aften går det løs i Monaco, når AS Monaco hjemme på Stade Louis-II er værter for et opgør mod Manchester City i Champions League.
Det er et opgør, som den danske landsholdsangriber Mika Biereth føler sig mere end klar til.
-Jeg mener, vi har samme ånd på hjemmebane som i seneste sæson, hvor jeg ankom i januar. Det vil fortsætte frem til sæsonens afslutning, siger den danske angriber i et interview med AS Monacos hjemmeside.
-Jeg føler, vi er rigtig stærke på hjemmebane, og morgendagens kamp er endnu en mulighed til at vise det bedste frem fra os.
-Jeg tror, vi får en glimrende aften. Især når der er sådan en særlig atmosfære i Champions League. Det er åbenlyst, at alle hold foretrækker at spille på hjemmebane, og så vidt vi ved, føler vi os meget komfortable på Stade Louis-II, hvilket gør dette opgør mod Manchester City endnu mere spændende.
Kan lære en masse af Haaland
Danskeren havde også fokus på Manchester Citys norske målmaskine Erling Haaland:
– Jeg tror en masse mennesker, ikke kun mig, sætter pris på det tlaent og kvalitet, som Erling Haaland råder over på en fodboldbane. Jeg tror, jeg kan lære en masse, ved at kigge på sådan en angriber, der er på sit bedste niveau. I morgen, når jeg er på banen mod ham, vil jeg være nysgerrig efter at se, hvordan han præsterer, men jeg ser også frem til at kæmpe mod en spiller på et sådant niveau, og jeg tror, det samme gælder for mine holdkammerater, lyder det afslutningsvist fra Mika Biereth.
Klubbens cheftræner, Adi Hütter, havde også rosende ord til overs for Biereth.
-Vi er nødt til at være ærlige. Når vi spiller mod Manchester City i morgen (i dag, red.), så er det i store træk takket være de mange år, som Mika scorede i sidste sæson. Han hjalp os til at klatre op på førstepladsen og sikre os en Champions League-plads ved at score 13 mål og levere tre oplæg i anden halvdel af sæsonen. Så han begyndte i Ligue 1 som et formidabelt våben.
I videoen herunder kan du se alle Mika Biereths mål for AS Monaco:
Samtidig er det kommet frem, at Arsenal-legende nu kan overtage jobbet i Manchester United. Læs mere her.


















