Dansk landsholdsspillers mærkelige aften: Opdaget af familien
Lørdag aften var Matt O’Riley til stede i Parken, da Danmark spillede landskamp mod Kasakhstan, men han forsøgte at gemme sig.
Han var nemlig endnu ikke blevet officielt udtaget til landsholdet som erstatning for Kasper Dolberg, og derfor forsøgte han at skjule sin tilstedeværelse, men det lykkedes ikke helt, fortæller han nu til B.T.
– Det var lidt mærkeligt. Jeg kom bare i går, og da jeg gik væk fra Parken, vidste jeg ikke, om jeg skulle gemme mit ansigt, for jeg ville ikke have, at nogen skulle snakke med mig.
– Så jeg tog bare en hat på og hætte, men jeg fik stadig beskeder fra kusiner og fætre, og de sagde, at de så mig, siger han til det danske medie.
O’Riley, der til daglig spiller i Celtic, har endnu ikke spillet en officiel landskamp for Danmark, som han har valgt at spille for, selvom han er vokset op i England.
Han er dog kvalificeret til at spille for det danske landshold, fordi han har en dansk mor. Han har det seneste stykke tid også været en profil på U21-landsholdet.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Lagde du mærke til det? Højlund glad for særlig gestus
2. Alt skal flaske sig: Sådan kvalificerer Danmark sig til EM på tirsdag
3. Liverpool-stjerne med kækt modsvar til Maddison