Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk fanformand vil ikke sælge Arsenal-aktie: Jeg er ikke Kroenke-fan

Af Morten Jørgensen
29.10.2018 Kl. 13:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Stan Kroenke er en magtfuld mand i sportsverdenen, hvor han ejer Los Angeles Rams (NFL), Colorado Avalanche (NHL), Denver Nuggets (NBA) og Arsenal.

Det er dog især ejerskabet af Arsenal, som vi og de fleste Premier League-interesserede kender ham for, og den amerikanske milliardær er bestemt ikke en populær mand i alle kredse.

Tidligere på årets købte han 30 procent af aktierne i Arsenal fra Alisher Usmanov, og dermed er Stan Kroenke den eneste person, der har reel magt over Arsenal, hvor han ejer 98,2 procent af aktierne.

De resterende 1,2 procent af aktierne tilhører Arsenal-fans, og dem vil amerikaneren også have fat i, og det kan også lade sig gøre, idet han ejer over 90 procent af aktierne i klubben og derved kan tvinge de øvrige aktionærer til at sælge deres aktier.

Det er ikke faldet i god jord hos Arsenals danske fanklub, Arsenal Denmark, som ejer én aktie.

– Men vi har ikke tænkt os at sælge den aktie frivilligt. Der er mere passion og kærlighed i vores ene aktie end i Kroenkes over 60.000. Det kan være, at vi bliver tvunget, men det vil give nogle gevaldige ridser i lakken. Jeg er Arsenal-fan, og det vil jeg altid være, men det betyder ikke, at jeg er Kroenke-fan, fortæller Thomas Ballegaard, der er formand i Arsenal Denmark, til Ekstra Bladet.

Den 48-årige dansker købte for flere år siden den ene aktie i Arsenal til 80.000 kroner, og nu kan Arsenal Denmark muligvis indkassere over en kvart million kroner på at sælge til Stan Kroenke, men det er Thomas Ballegaard ligeglad med.

Han kan ikke lide at være afhængig af en forretningsmand, men der er ikke så meget, han kan gøre.

Med tiden vil Stan Kroenke formentlig eje alle aktier i Arsenal.  

Annonce