Danny Rose takker Villas-Boas
Dannye Rose roser Andre Villas-Boas og hævder, at nøglespillere nu ikke tager let på træningen, som de gjorde under tidligere regimer.
Venstrebensspilleren har brugt de sidste mange sæsoner på lån i andre klubber, og Roses tålmodighed var ved at slippe op. Men et succesfuldt lejeophold i Sunderland har bragt ham tættere på en startplads, end han nogensinde har været.
Rose var ikke i nærheden af førsteholdet under Juande Ramos og under Harry Redknapp var Benoit Assou-Ekotto foran i køen – det medførte lejeaftaler med Watford, Peterborough og Bristol City.
Nu sidder Andre Villas-Boas på trænersædet, og Rose føler, at portugiseren er klar til at give ham en chance på førsteholdet.
– Jeg har aldrig spillet så meget før under pre-seasonen. Det er rart at have en manager, der giver dig en chance og ikke er bange for at droppe spillerne pga. deres navne.
Da den lynhurtige Rose blev spurgt om de tidligere manager, og om de udtog trupperne på baggrund af deres omdømme, eller det arbejde de lagde i træningen, svarede han således:
– Muligvis, nogle gange gør navnet bag på trøjen det også. Det var frustrerende, ja. En million procent. Det er ikke sjovt at arbejde hårdt hver dag, når nogle slækker på træningen og alligevel er en del af startelleveren.