Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Danny Rose: Rygter om træthed er en myte

Af Gustav Tornby
23.09.2018 Kl. 09:10
Danny Rose afviser oven på lørdagens 2-1-sejr over Brighton rygterne om, at Tottenhams spillere kæmper med træthed.

Efter at have vundet deres første tre Premier League-kampe i sæsonen tabte Mauricio Pochettinos Tottenham-mandskab til Watford, Liverpool og Inter. 

Men mål fra Harry Kane og Erik Lamela sikrede lørdag, at The Lilywhites tog alle tre point fra udebanekampen mod Brighton. 

Det glæder Danny Rose, der også afviser rygterne om, at Spurs' spillere skulle være trætte. 

– Manageren prædiker rigtig meget om, at det hele afgøres oppe i vores hoveder, fortæller Rose til BT Sport. 

– Han kigger på, hvor meget vi har arbejdet, hvor meget vi har løbet og han forbereder os til hver kamp. 

– Jeg synes, at rygterne, der går på, at vi skulle være trætte, er en myte og det er heller ikke noget, vi bekymrer os særligt meget over.

Næste opgave for Tottenham er i midtugen, hvor de møder Watford i Carabao Cup'en. 

Efter det følger en udebanekamp mod Huddersfield i Premier League.

Annonce