Danny Rose kræver sejr
Danny Rose kræver sejr over West Bromwich Albions i dagens kamp på White Hart Lane.
Tottenham har haft en meget svingende sæson, hvilket for få uger siden resulterede i en fyring af manager Andre Villas-Boas. Ind kom Tim Sherwood der i sin første kamp i Premier League hentede en sejr ude over Southampton. Nu venter to hjemmekampe og her kræver forsvarsspilleren Danny Rose fuldt udbytte:
– Vi har to hjemmekampe lige efter hinanden, hvilket skal give 6 point i alt, udtaler Rose til klubbens hjemmeside og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Familiekærlighed bliver lagt på hylden
– Får vi to sejre så går vi ind til det nye år med en rigtig god placering blandt de andre tophold.
Danny Rose tror at sejren over Southampton har givet holdet en masse selvtillid ovenpå en skidt måned, der bl.a. har budt på 0-5 hjemme til Liverpool samt 0-6 ude til Manchester City:
– Jeg tror det bliver en god kamp for os, fordi vi netop har fået et godt resultat på udebane mod Southampton, som er et rigtig godt hold.
– Samtidig har vi fået ny manager, så alle vil prøve at imponere ham ved at vise deres bedste frem til træning og i kampene, slutter Rose.