Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Danmark til EM: Alt du skal vide

Af Morten Jørgensen
02.12.2023 Kl. 19:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det danske landshold skal til EM i Tyskland næste år.

Lørdag aften er der blevet trukket lod til gruppespillet, og Danmark havnede i gruppe C med England, Slovenien og Serbien.

Fordi Danmark er havnet i gruppe C, bliver der også noget længere at rejse for de danske fans, som ønsker at se Danmark i aktion ved slutrunden.

Kampene skal nemlig ikke spilles i Hamborg, Berlin eller Leipzig, som er nogle af de steder, der ligger kortest fra grænsen til Tyskland.

Derimod skal Danmark spille i Stuttgart, Frankfurt og München.

Den 16. juni skal Danmark møde Slovenien i Stuttgart.

Den 20. juni venter et brag af et opgør mod England i Frankfurt.

Den 25. juni rundes gruppen af med en kamp mod Serbien i München på Bayern Münchens normale hjemmebane.

Herefter bliver det spændende at se, om det danske landshold får flere kampe ved slutrunden, eller om det kun bliver til de tre gruppekampe.

Det er dog sandsynligt, at Danmark kommer til at være favorit til at snuppe andenpladsen i gruppen bag England og dermed avancere til 1/8-finalerne.

En tredjeplads kan dog også være nok til at gå videre. Det kræver dog, at Danmark bliver én af de fire bedste treere i gruppespillet. I alt går 16 af 24 lande ved slutrunden videre fra gruppespillet.

Hvis Danmark går videre som toer fra gruppen, vil det være gruppevinderen fra Tysklands pulje, som er modstanderen i Dortmund i 1/8-finalen.

En dansk førsteplads vil resultere i et møde med en af de bedste treere – og det bliver enten fra gruppe D, E eller F. Den kamp vil blive spillet i Gelsenkirchen.

Ender Danmark med at gå videre som treer, venter enten gruppevinderen fra pulje E eller F.

Vi ved også, at Danmark allerede har været rundt i Tyskland for at undersøge, hvor man kan slå lejr under slutrunden, men det er endnu ukendt, hvor Danmark beslutter sig for at slå sig ned.

Her kan du se alle grupperne til EM-slutrunden.

TV 2-eksperten Morten Bruun mener også, at Danmark har en fordel.

Annonce